Manko

 

Anne Marie Ploug (f. 1966) er først og fremmest grafiker. Hun har arbejdet med maleri, men hun prioriterer grafikken over alle de andre kunstneriske medier. Det er næppe uden betydning, at Anne Marie Ploug er fra en tid, hvor det KongeligeDanske Kunstakademis linje for grafik var en professorskole. Ploug tog afgang herfrai 1995 under professor Vibeke Mencke (f. 1937), imens det stadigvæk hed Grafisk Skole. Her godt 30 år senere er det tydeligt, at den røde tråd i Anne Marie Plougs kunstneriske virke er et vedholdende arbejde med en eksperimenterende, nyskabende og sanselig tilgang til det grafiske medie.

 

Anne Marie Ploug mestrer de fleste grafiske teknikker, som hun på overlegen og anarkistisk vis gerne præsenterer side om side, eller endda bruger i samme værk. Det kan være klassisk fremstillede, farvemættede kobbertryk eller rå, oversize collager skabt af træsnit, trykt på kraftigt papir. Hun hylder grafikken som et håndværk, ikke den enkelte teknik frem for en anden. På samme måde synes materiale og motiv også lige vigtige. Med et udpræget blik for det kompositoriske og det rumlige ses netop hendes kærlighed til- og fascinationen af materialerne i de installatoriske værker, hvor det kan være kobberpladen og ikke som forventeligt selve aftrykket, der udgør værket. 

 

Anne Marie Ploug er drevet af nysgerrighed og skabertrang. Det er ofte i det, som hun selv kalder det uønskede, i fejlene eller i det, der opstår i yderkanten af værkerne, at hun finder indgangen til den videre proces, der åbner — og i sidste ende skaber værket. Motivisk er der ofte tale om forstørrelser netop af noget overset eller noget uønsket, som man først og fremmest ser som organiske abstraktioner; ukrudt, legemsdele, gevækster eller lignende. 

 

MANKO er et japansk slangord for kvindekønnet. Titlen stammer fra den japanske billedkunstner Megumi Igarashi (f. 1972), også kendt som Rokudenashiko, der blev arresteret for utugt på grund af et performativt værk, hvor hun sejlede i en båd, der var støbt over formen på hendes vagina. Titlen MANKO skal man netop derfor også forstå, at her både er indeholdt humor, alvor og slagkraft — og ikke mindst en åben invitation til beskueren om at være med til at skabe mening i forståelsen af værkerne. Anne Marie Ploug har ladet sig inspirere af formen i en lang række værker, der associerer æg, øjne, læber og/eller kønsåbninger. Med henvisning til Rokudenashikos værk er ideen på en gang at skabe et udtryk for det skrøbelige og det sårbare, men også det stærke og det unikke, som karakteriserer formen og rent symbolsk favner både ægget, øjet, munden og kønnet. Dobbeltheden og det modsætningsfyldte på både det form- og indholdsmæssige plan er en vigtig pointe for læsningen af Plougs værk.